Turbulens

=20

Liv, Krop og Teknologi
Maj -=20 07

Intro

N=E5r vore kroppe, ja selve livet =E5bnes op for teknologisk = intervention,=20 forestillet eller ej, s=E5 er det selve vilk=E5rene for den = menneskelige og=20 samfundsm=E6ssige eksistens der interveneres i og her er der mange = interesser p=E5 spil. Dette ses tydeligt i den eksplosion af = hybrider der er=20 blevet aktuelle eller genaktualiseret de senere =E5r. Livet eller = det=20 biologiske har f=E5et sin egen politik, =F8konomi, etik, kapital, = v=E6rdi,=20 ansvar, socialitet og konservatisme, for bare at n=E6vne nogle af = dem, der=20 optr=E6der og bliver behandlet i foreliggende temanummer. = Sp=F8rgsm=E5lene om=20 moral, menneskets v=E6rdighed, identitet og natur samt st=F8rre = principielle=20 sp=F8rgsm=E5l ang=E5ende hvilket samfund vi =F8nsker vi =F8nsker = at leve i tr=E6nger=20 sig stadigt mere p=E5 i takt med at nye alliancer mellem liv, krop = og=20 teknologi aftegner sig.

det biologiske=20 selv

Interview med Nikolas Rose.

Vi er blevet somatiske individer, dvs individer der i stigende = grad=20 erfarer, handler og udl=E6gger sig selv=20 som kroppe i en biomedicinsk diskurs. En diskurs der inspireret af = systembiologien bygger p=E5 = en=20 "overfladisk" epistemologi, der bliver p=E5 overfladen, i mods=E6tning til Foucaults = karakteristik af det=20 moderne episteme, hvor en r=E6kke=20 overflade f=E6nomener = forklares p=E5 baggrund af nogle = underliggende dybder=20 (Freud, Marx m. fl). Fremkomsten af det biologiske selv f=E5r konsekvenser for vores=20 forestillinger om normalitet og sygdom. I og med at de nye = teknologier,=20 med den nye genetiske risikoviden til sin r=E5dighed, ikke kun sigter mod at = kurere og=20 helbrede, men ogs=E5 = forebygge og=20 forbedre er gr=E6nserne = mellem normalt=20 og unormalt, sygdom og sundhed blevet mere diffuse. Nogle har i = denne=20 forbindelse frygtet at de nye teknologier vil forandre menneskets=20 selvforst=E5else i en s=E5dan grad at vi ikke l=E6ngere ved hvem eller hvad vi er = (Habermas,=20 Fukuyama)

Ikke desto mindre udg=F8r = mulighederne for at kontrollere, optimere og manipulere de mest = vitale=20 egenskaber ved mennesket som biologisk krop og "selv" feltet og=20 perspektiverne for vor tids bio-eller livspolitik. Nye former for = styring=20 s=E6tter sig igennem n=E5r vores vante selvforst=E5else, lebensf=FChrung og forpligtelser udvides = eller=20 tilf=F8jes vores genetiske=20 dispositioner. Med governmentality t=E6nkningens fokus p=E5 fors=F8get p=E5=20 at forme adf=E6rd med = henblik p=E5 ganske bestemte form=E5l viser Rose at begrebet om det = informerede=20 samtykke, herunder retten til selvbestemmelse ikke er helt s=E5 neutralt og ikke-styrende som = det=20 lyder.

Interviewet er p=E5 engelsk, men dansk overs=E6ttelse er = p=E5=20 vej.

Der findes = ingen "rigtige"=20 etiske svar

Interview med professor Lene=20 Koch

I interviewet Der findes ingen "rigtige" etiske=20 svar tager Lene Koch, professor ved = sundhedsvidenskabeligt=20 institut, KU, tr=E5den op fra Nikolas Rose, idet = biovidenskaberne og=20 den nye risikovidens rolle i de mere generelle etiske strategier = for=20 selvudfoldelse diskuteres med begrebet om det informerede samtykke = som=20 akse.

Det frie informerede valg, der for de fleste = repr=E6senterer=20 mods=E6tningen til den statslige autorit=E6re eugenik er if=F8lge = Koch ikke s=E5=20 frit endda og der drages flere paralleller til den gamle eugenik.=20

Der er tale om ny form for styring, der m=E5ske nok tager=20 udgangspunkt i det frie individuelle valg men den viden og de=20 informationer, som den enkelte f=E5r, forpligter, og implicerer en = r=E6kke=20 individuelle og ikke mindst sociale fordringer.

Lene Koch = mener at=20 systemet burde tr=E6de i karakter og tage st=F8rre ansvar for = teknologierne,=20 for den enkelte og for samfundet i det hele taget.=20

An offer you = can=B4t=20 refuse

Af Anne Mette Fruelund = Andersen

I denne tekst p=E5vises det, hvorledes det etiske princip, der = ligger til=20 grund for begrebet om det informerede samtykke problematiseres og=20 udfordres af bioteknologiens fremkomst med s=E6rligt fokus p=E5 = mulighederne=20 for gentestning.

Anne Mette Fruelund Andersen, der er Ph.d.-stipendiat ved = Center for=20 Bioetik og Nanoetik, Aarhus Universitet, beskriver, hvorledes det=20 informerede samtykke ikke alene kan baseres p=E5 et etisk princip = om=20 respekten for det enkelte individs selvbestemmelse. De valg, man = stilles=20 overfor i forbindelse med gentestning ang=E5r nemlig ikke kun det = enkelte=20 individ, som skal afgive sit informerede samtykke, men ogs=E5 en = lang r=E6kke=20 af andre individer, man st=E5r i biologisk relation til.

Bioteknologien accentuerer dermed en grundl=E6ggende = biologisk=20 forbundethed, som man ikke kan undslippe. Derfor m=E5 de etiske=20 overvejelser, som bioteknologien rejser, suppleres med en etik, = der basere=20 sig menneskets grundl=E6ggende udlevererthed til hinanden, som det = hedder=20 med den danske teolog K. E. L=F8gstrup. =

Bioteknologi - = i=20 sp=E6ndingsfeltet mellem regulering og offentlig=20 debat

Interview med Mette = Hartlev.

I dette=20 interview l=E6gges et juridisk perspektiv p=E5 reguleringen af = bioteknologi.=20 Mette Hartlev, der er lektor i sundhedsret ved = KU, gennemg=E5r=20 reguleringens faser fra 1980erne til i dag, og fremh=E6ver hvordan = forskellige akt=F8rer i stadig forhandling, har =E6ndret fokus i = reguleringen=20 fra det befrugtede =E6g, over den barnl=F8se familie til de = aktuelle h=E5b for=20 sygdomsbehandling.

Samspillet mellem regulering, videnskab, teknologi, Etisk R=E5d = og de=20 politiske partier diskuteres i lyset af den offentlige debat i = Danmark.=20

Det konkluderes, at debatten til trods for sine mange = retninger,=20 er blevet gradvist mere konkret i takt med bioteknologiens = udvikling. Der=20 mangler dog stadigt at blive lagt en r=E6kke brikker i det = puslespil af=20 etik, behandling og offentlighed debat, som kendetegner = reguleringen af=20 bioteknologi og stamcelleforskning.

Celler til salg = - menneskets=20 moralske dilemma

Interview med Klaus = H=F8yer

Historisk set har udviklingen af det kapitalistiske marked = skabt en=20 skarp adskillelse mellem personer og ting. Denne distinktion g=F8r = os ude af=20 stand til moralsk at kapere handel med menneskeligt arvemateriale, = som=20 hverken er det ene eller det andet.

Adjunkt Claus H=F8jer, = institut=20 for sundhedsvidenskab, K=F8benhavns Universitet fort=E6ller i = interviewet,=20 hvordan
sp=F8rgsm=E5let om ejerskab af cellerne og det = menneskelige=20 arvemateriale i virkeligheden viser, at ogs=E5 etik er en form for = regulering af samfundet. En regulering, som finder sted netop i=20 diskussionerne om eksempelvis patent p=E5 stamceller. =

H=F8yer=20 forklarer ogs=E5, hvorfor han ikke ser patentdiskussionen inden = for=20 stamcelleforskningen som en glidebane, selvom der kan v=E6re nok = s=E5 meget=20 brug for at flytte fokus fra netop patent- og = ejerskabsdiskussionen til en=20 debat om, hvad patenterne betyder, og for hvem.

Er =D8konomien = blevet=20 biopolitisk - eller har den altid v=E6ret = det?

Af Lars Thorup Larsen.

Er det i bioteknologien selv, vi skal finde kernen i = problemet om=20 politiseringen og kapitaliseringen af det biologiske liv =96 dets = arvemasse,=20 organer etc.?
Eller foruds=E6tter en nuanceret forst=E5else af = bioteknologien snarere et historisk blik p=E5 den rationalitet, = som siden=20 oplysningstiden p=E5 forskellig vis har forbundet =F8konomi, = politik og=20 befolkning?
Er kapitalismen med hj=E6lp fra teknologien blevet = biopolitik eller har kapitalisme altid v=E6ret biopolitik? =

Disse sp=F8rgsm=E5l diskuterer Lars Thorup Larsen, adjunkt, = Ph.d. ved=20 Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, i denne = artikel ved=20 at opstille en teoretisk forbindelse mellem biopolitik og = =F8konomi med=20 udgangspunkt i Foucault. Dermed frems=E6ttes tesen, at den moderne = =F8konomiske rationalitet altid har v=E6ret biopolitisk. =

Artiklen tager afs=E6t i en kritik af de seneste =E5rs brug og = misbrug af=20 biopolitik-begrebet. Det er, h=E6vdes det, ofte blevet = misforst=E5et enten p=E5=20 grund af en alt for teknologicentret tilgang (Nikolas Rose) eller = en for=20 statscentreret tilgang (Giorgio Agamben), som fraskriver = bipolitikken dens=20 =F8konomiske kerne.

Med udgangspunkt i Foucaults udvikling af begrebet i en=20 forel=E6sningsr=E6kke fra 1979, Biopolitikkens f=F8dsel, = argumenteres=20 for, at n=F8glen til en forst=E5else af biopolitikken skal s=F8ges = i=20 befolkningsbegrebet, som if=F8lge Foucault bliver det v=E6sentlige = omdrejningspunkt, der forbinder biologi, politisk =F8konomi og = liberalisme i=20 det 18. =E5rhundrede.

Dermed bliver det ogs=E5 tydeligt, hvordan den =F8konomiske = liberalisme,=20 idet den betragter forholdet mellem markedet og befolkningens=20 selvregulering ud fra et princip om rigdomsmaksimering, = repr=E6senterer en=20 biopolitisk regeringsform.

omsorg for=20 modstand

Af Kristian H=F8yer Toft

=92H=E5bets Teknologi - samfundsvidenskabelige perspektiver = p=E5=20 stamcelleforskningen i Danmark=92 er titlen p=E5 den bog som = BioCampus - et af=20 K=F8benhavns Universitets fire tv=E6rfaglige = satsningsomr=E5der-lancerede i=20 begyndelsen af =E5ret.

Bogen belyser stamcelleforskningen = ud fra et=20 tv=E6rfagligt, samfundsvidenskabeligt perspektiv og unders=F8ger=20 stamcelleforskningens introduktion og etablering i Danmark. =

I=20 f=F8lgende anmeldelse af bogen diskuterer Kristian H=F8yer Toft de = metodiske=20 pr=E6misser som artiklerne i bogen operer med, nemlig de = sociologisk=20 orienterede Science and Technology Studies (STS). H=F8yer Toft = konkluderer=20 at STS perspektivet p=E5 stamcelleforskningen kan v=E6re b=E5de = frugtbart og=20 begr=E6nsende.

Fx er det oplysende, at det if=F8lge = =92H=E5bets Teknologi=92=20 kan v=E6re vanskeligt at beskrive stamceller neutralt, fordi = fortolkningen=20 af stamceller er knyttet til bestemte interesser og akt=F8rer. = Ikke desto=20 mindre har det if=F8lge H=F8yer Toft en r=E6kke filosofiske = konsekvenser at=20 acceptere denne form for konstruktivisme, og H=F8yer anbefaler = derfor en=20 r=E6kke =92rettesnore=92 for = STS-metoden.

Transhumanisme = - verdens=20 farligste ide

Af Francis Fukuyama

I n=E6rv=E6rende artikel er Francis Fukuyama, professor i = international=20 politisk =F8konomi ved John Hopkins School of Advanced = International=20 Studies, blevet bedt om at beskrive verdens farligste ide.

Fukuyama frygter, at den eksplosive udvikling indenfor = eksempelvis=20 bioteknologi udg=F8r en trussel mod den menneskelige essens - og = dermed mod=20 de grundl=E6ggende lighedsidealer, som det vestlige, liberale = demokrati=20 bygger p=E5. Fukuyama udn=E6vner derfor det tankes=E6t, der = legitimerer den=20 rasende udvikling, nemlig transhumanismen, til verdens farligste = ideer.=20

Transhumanisme = - verdens=20 farligste ide?

Af Nick Bostrom

Nick Bostrom, direkt=F8r for Future of Humanity Institute ved = Oxford=20 University, giver her svar p=E5 den kritik, Francis Fukuyama = retter mod=20 transhumanismen.

Bostrom problematiserer bl.a. Fukuyamas = p=E5stande=20 om, at mennesket har en essens, at denne essens er = foruds=E6tningen for, at=20 mennesket kan kr=E6ve lige rettigheder, og at transhumanismen vil = =F8del=E6gge=20 denne essens ved at relativere den.

No dope, no=20 hope!

Af Thomas S=F8birk = Petersen.

Nutidens dopingbek=E6mpelse er pr=E6get af for meget = vanet=E6nkning og=20 teknologiforskr=E6kkelse. I denne artikel fors=F8ger Thomas = S=F8birk Petersen,=20 der er adjunkt, Ph.d. i moralfilosofi ved afdelingen for Filosofi = og=20 Videnskabsteori, RUC, at udfordre forestillingen om, at=20 pr=E6stationsfremmende stoffer er principielt uforenelige med = sportens=20 verden og stiller sig kritisk overfor det moralbegreb, som World=20 Anti-Doping Agency=92s (WADA) forbudsliste repr=E6senterer. =

Lovligg=F8res pr=E6sentationsfremmende stoffer og metoder, = s=E5som EPO,=20 betablokkere og intraven=F8st drop, vil det p=E5 sigt have to = signifikante=20 fordele. Dels vil eliteidr=E6tsud=F8vernes kunne forbedre deres=20 sundhedsm=E6ssige tilstand, dels vil en s=E5dan lovligg=F8relse = have en social=20 effekt, da mulighederne for at ud=F8ve sport p=E5 lige vilk=E5r = vil blive=20 st=F8rre.

Derimod er det et problem, at eliteud=F8vere, = som konsekvens=20 af den stramme lovgivning, ikke har de samme rettigheder som = personer, der=20 ikke ud=F8ver sport p=E5 eliteplan, og som har fri adgang til en = r=E6kke=20 forbudte stoffer fx betablokkere og hormontilskud.

P=E5 et generelt plan knytter artiklen an til en diskussion om, = at den=20 foranderlighed, som kroppen underg=E5r i andre sammenh=E6nge vha. = nye=20 teknologier, ikke finder sted inden for sporten, der b=F8r v=E6re = langt bedre=20 til at omfavne de muligheder, som de teknologiske landvindinger og = den=20 medicinske udvikling giver.

Krop, medier og = teknik

Af Niels Br=FCgger

N=E5r forholdet mellem krop og teknik s=E6ttes i = forbindelse med=20 fremmedg=F8relse og forfald, sker det ofte ud fra en klassisk = forestilling=20 om kroppen som en autonom og lukket st=F8rrelse. Imidlertid bliver = det mere=20 og mere vanskeligt at begrebsligg=F8re, hvor krop og teknik = adskiller sig=20 fra hinanden.

Med udgangspunkt i Marcell Mauss, Marshall McLuhan og = Paul=20 Verilio opstiller Niels Br=FCgger, der er lektor ved Institut for=20 informations- og medievidenskab, Aarhus Universitet, tre = scenarier,=20 der nuancerer og samment=E6nker forholdet mellem krop og teknik. =

For=20 det f=F8rste kan kroppen betragtes som teknik i sig selv, idet = bev=E6gelser og=20 kropsfunktioner udg=F8r tekniske redskaber.
For det andet kan = teknikken=20 anskues som en naturlig forl=E6ngelse af og protese p=E5 kroppens = ydre=20 funktioner, og omvendt kan teknikken tr=E6nge helt ind i kroppen = og fungere=20 indefra, som protese for kroppens indre organer.

I dette perspektiv problematiseres ideerne om den teknologiske=20 fremmedg=F8relse og det kropslige forfald, fordi der s=E6ttes = sp=F8rgsm=E5lstegn=20 ved en naturlig og umiddelbar kropslighed.

Teknikkens sv=F8be - et sp=F8rgsm=E5l om = fremtid... og=20 fortid

Af Gert Balling
Her inviteres = du med p=E5=20 en tour de force igennem historiens forskellige begreber om = henholdsvis=20 mennesket og teknikken. Gert Balling belyser disse begrebers=20 udviklingshistorie og deres indbyrdes relationer ud fra to = klassisk=20 forskellige perspektiver - det humanistiske og det = naturvidenskabelige -=20 med deres to forskellige form=E5l: Nemlig naturvidenskabens kamp = for at=20 kortl=E6gge og operationalisere naturen til gl=E6de for = menneskeheden, og=20 humanisternes kamp for at udbedre det vakuum, der opst=E5r mellem = natur og=20 operationaliseret natur - mellem menneske og teknik. =

Sp=F8rgsm=E5let=20 er selvf=F8lgelig hvilket menneske, der er centrum for disse = bestr=E6belser.=20 Operationaliseringen har nemlig aff=F8dt et nyt = menneskebillede...og et nyt=20 vakuum. Forude venter Homo=20 Technicus.

#10 Maj 07
Tema: Liv, Krop og = Teknologi

=20

=20

Sp=F8rgsm=E5lene om = moral, menneskets=20 v=E6rdighed, identitet og natur samt st=F8rre principielle sp=F8rgsm=E5l = ang=E5ende=20 hvilket samfund vi =F8nsker vi =F8nsker at leve i tr=E6nger sig stadigt = mere p=E5 i takt=20 med at nye alliancer mellem liv, krop og teknologi aftegner sig. I dette = nummer=20 vil vi om ikke besvare sp=F8rgsm=E5lene s=E5 g=F8re = disse alliancer mere=20 synlige.

= =20

oversigt=20 - liv,krop og teknologiIntroduktion-liv,=20 krop og teknologi

#10 Liv,Krop og Teknologi
#9 Nye Offentligheder
#8 Kapitalisme og Humanisme
#7 Tyrkiet
#6 Kritik
#5 Internettet
#4 De intellektuelle
#3 Arbejdsliv
#2 Terrorisme
#1 = Dannelse