Weekendavisen p=E5 nettet

S=F8ndag den 28. december 2003

Videnskabscafe. Forskning og = samfund er=20 kommet s=E5 langt v=E6k fra hinanden, at det er et problem. Der er et = skrigende=20 behov for, at der bliver kommunikeret ud af elfenbenst=E5rnene til de = borgere, som=20 via deres skattekroner holder forskerne i live.

Til Kaffe og Kloning

LONE FRANK NR.=20 48, 24. - 30. November 2003

Af LONE FRANK

DER er ingen ledige pladser i Kvindemuseets rummelige cafelokale. = Knap=20 hundrede mennesker har indfundet sig og selv en flok ukomfortable = taburetter er=20 kommet i brug. Det er ikke til at tage fejl af, hvor man er - v=E6ggene = er beh=E6ngt=20 med vore form=F8dres k=F8kkenudstyr og husmoderforkl=E6der. Men ingen = t=E6nker p=E5=20 kvindekamp og k=F8nskvotering. I aften er der =C5rhus-premiere p=E5 = Videnskabscafeen,=20 og det der diskuteres hen over cafebordene er dyrekloning.

=BBJeg mener ikke, at vi kan bruge naturen som grundlag for en = etik,=AB siger en=20 =E6ldre dame, som har bedt om ordet. =BBNaturen frembringer en m=E6ngde = forf=E6rdelige=20 defekter og misdannelser, s=E5 naturlighed i sig selv er ikke nok til at = udg=F8re en=20 basis for, hvad der er moralsk forsvarligt. Det vil jeg egentlig godt = h=F8re=20 Svends kommentar til.=AB

=BBSvend=AB er Svend Andersen, som er teolog og professor i etik ved = Aarhus=20 Universitet. Sammen med forsker Henrik Callesen fra Dansk Jordbrugs = Forskning i=20 Foulum og Weekendavisens udsendte udg=F8r han det lille ekspertpanel, = som er klemt=20 ind i det fjerneste hj=F8rne bag tre mikrofoner. Nu kunne man tro, at = der var lagt=20 op til et af de s=E6dvanlige debatm=F8der med en arg modstander p=E5 den = ene fl=F8j, en=20 entusiastisk tilh=E6nger p=E5 den anden og s=E5dan en lidt valen og = s=F8gende journalist=20 i midten. Det er ikke tilf=E6ldet. Der bliver ikke mundhugget om for og = imod. Det=20 handler m=E5ske nok om, hvorn=E5r og under hvilke hensyn kloning af dyr = skal foreg=E5,=20 men is=E6r drejer snakken sig om, hvordan kloningsteknologien har = betydning p=E5 et=20 tankem=E6ssigt og kulturelt plan.

Som n=E5r =BBSvend=AB l=E6ner sig frem og svarer den sp=F8rgende = dame. I virkeligheden,=20 understreger han, b=F8r kloningsdebatten begynde med, at vi g=F8r os = klart hvad vi=20 mener et dyr grundl=E6ggende er, fordi det deraf f=F8lger, hvad man kan = tillade sig=20 at g=F8re ved dem. Teologen mener selv, at dyr har en integritet og en = natur, som=20 mennesket ikke b=F8r kr=E6nke ved at gribe for forstyrrende ind i. =

Rundt om i salen kan man se samtykkende hoveder, der g=E5r op og ned. = Den megen=20 enighed f=E5r undertegnede til at byde ind med en erkl=E6ring om = naturlighedens=20 forest=E5ende d=F8d.

=BBKloning st=E5r for mange som det mest ekstreme udtryk for = unaturlighed. Men=20 efterh=E5nden som metoden breder sig og vi oplever de klonede individer = se ud og=20 opf=F8re sig som alle andre dyr, vil den formentlig v=E6re med til at = afskaffe den=20 nuv=E6rende modstilling af natur og unatur. En modstilling som er falsk = og=20 utidssvarende. Det moderne menneske har for l=E6ngst kastet den = egentlige=20 naturlighed over bord og lever sit liv udsp=E6ndt i et t=E6tmasket v=E6v = af teknologi.=20 Hvis nogen trak stikket ud, ville de fleste af os d=F8! Det =E6rlige = ville v=E6re at=20 erkende, at 'naturlighed' i virkeligheden er hvad som helst mennesket - = som jo=20 er en del af naturen - finder p=E5 at konstruere.=AB

Denne gang er der knap s=E5 mange nikkende hoveder, og en midaldrende = herre,=20 der identificerer sig som Bent k=F8ber ikke ideen. Han mener, at der = b=E5de er=20 visdom og fornuft i at l=E6re af de mekanismer naturen har udviklet. = =BBTag nu=20 kloning. Der omg=E5r man den seksuelle formering og kopierer en = eksisterende=20 arvemasse. Men der er en mening med, at generne f=E5r lov at = blandes og=20 skaber bedre egnede kombinationer. Alt, hvad vi vil f=E5 ud af kloning, = er=20 sandsynligvis nogle svage og elendige dyr.=AB

Nu m=E5 fagmanden Henrik Callesen p=E5 banen. Han medgiver, at rigtig = mange=20 klonede dyr i dag er nogle skravl, men at det skyldes, at teknologien er = p=E5=20 kravlestadiet. =BBMen,=AB siger han, =BBudforskningen af = kloningsprocesserne kan netop=20 v=E6re en vej til at opklare, hvorfor misdannelser forholdsvis ofte sker = hos helt=20 normale husdyr.=AB

S=C5DAN b=F8lger diskussionen frem og tilbage i et par timer. = Forgrener sig ud og=20 ind, mens intensiteten i rummet er h=F8j og opm=E6rksomheden holdes = fast. Og som=20 medvirkende sl=E5r det =E9n: det her er vel egentlig et fornemt eksempel = p=E5 den=20 videnskabsformidling tiden r=E5ber s=E5 kraftigt p=E5. B=E5de politikere = og forskere har=20 indset, at forskning og samfund er kommet s=E5 langt v=E6k fra hinanden, = at det er=20 et problem. Der er et skrigende behov for, at der bliver kommunikeret ud = af=20 elfenbenst=E5rnene til de borgere, som via deres skattekroner holder = forskerne i=20 live og som i sidste ende er forbrugere af den teknologi forskningen = skaber. Men=20 hvordan g=F8r man?

=BBJo l=E6ngere jeg funderer over kommunikation af videnskab og = forskning, jo=20 mere ydmyg bliver jeg overfor, hvad der kan lade sig g=F8re,=AB siger = Fran=E7ois Grey,=20 der er kommunikationsansvarlig p=E5 det f=E6lleseurop=E6iske = partikelforskningscenter=20 CERN uden for Gen=E8ve. Canadieren Grey er oprindelig nanoforsker og i = sin=20 tidligere stilling som direkt=F8r for Mikroelektronik-Centeret p=E5 DTU = var han med=20 i den gruppe, der for et par =E5r siden bragte Videnskabscafeen til = Danmark.=20

=BBDer er ikke bare =E9n l=F8sning p=E5 kommunikationsproblemet. Det = er klart, at tv,=20 avisartikler og flotte multimedietiltag kan have en virkning, og de = n=E5r ud til=20 mange mennesker. Men det er envejskommunikation, udsendelse af = information. Der=20 mangler en vekselvirkning med modtageren. Videnskabscafeen derimod er et = t=E6t=20 format,=AB siger Grey og tilf=F8jer efter en lille t=F8ven det meget = danske ord=20 =BBhyggeligt=AB.

=BBNaturvidenskabens mennesker er ikke s=E6rlig gode til = kommunikation og finder=20 ofte nogle hurtige l=F8sninger uden at overveje, hvordan mennesker = udefra=20 reagerer. Hvis de endelig kommer i kontakt med den bredere befolkning er = det ved=20 traditionelle seminarer, hvor de som forskere f=E5r lov at docere til = store=20 forsamlinger, som bare h=F8rer p=E5. Jeg tror, at en =F8velse som = Videnskabscafeen kan=20 bringe kommunikation mellem forskning og befolkning videre.=AB

Formatet er dybt umoderne. Her er ingen multimedietricks, men bare = klassisk=20 formidling menneske til menneske - samtale mellem eksperter og = l=E6gfolk.=20 Men den virker tilsyneladende. Siden de f=F8rste Caf=E9 Scientifique = opstod i=20 Frankrig og England i 1998 har ideen bredt sig som en virus og f=E5et = godt fat i=20 b=E5de flere europ=E6iske lande og byer rundt om i USA. For nylig blev = den=20 britisk-amerikanske neurolog og forfatter, Oliver Sacks spurgt, hvad den = moderne=20 verden skal med f=E6nomenet Videnskabscafe. Hans svar l=F8d: =BBF=E5 = videnskaben bragt=20 tilbage i kulturen.=AB Og det rammer noget interessant.

Forskningen og videnskaben er siden oplysningstiden gledet ud af den = store=20 brede sammenh=E6ng og er blevet isoleret p=E5 sin egen smalle frekvens. = De fleste=20 opfatter samfund og kultur som =E9t, mens videnskaben, is=E6r = naturvidenskaben, er=20 noget, der eksisterer udenfor.

=BBDET har v=E6ret vigtigt for os at hive de videnskabelige emner ud = af deres=20 oph=F8jede isolation og s=E6tte dem ind i et samfundsm=E6ssigt = perspektiv. Det bliver=20 i h=F8jere og h=F8jere grad v=E6sentligt, efterh=E5nden som videnskab og = teknologi=20 kommer stadig t=E6ttere p=E5 os som borgere. Og det er efter min mening = d=E9r, der er=20 noget at hente for offentligheden,=AB siger Gert Balling, som er = tv=E6rvidenskabelig=20 forsker p=E5 it-universitetet og en af motorerne i den danske = Videnskabscafe.=20 Sammen med nanoforsker Emmanuelle Schuler, som i dag befinder sig p=E5 = Rice=20 University i Houston, Texas, har han skabt den s=E5kaldte = =BBK=F8benhavnerskole=AB. Det=20 er en videnskabscafe, som adskiller sig fra sine internationale = forbilleder ved=20 at v=E6re tv=E6rfaglig og ved at skabe et m=F8dested for naturvidenskab = og teknologi,=20 humaniora og kultur i bredere forstand. Ofte bliver det i praksis et = m=F8de mellem=20 teknovidenskab og kunst.

=BBDen front, hvor kunst og naturvidenskab m=F8des er dybt = fascinerende. Min=20 erfaring er, at begge har rod i de samme kreative processer, og at vi i = m=F8det=20 faktisk kan l=E6re noget om os selv,=AB siger Emmanuelle Schuler. Og det = lyder jo=20 godt. Men har de to virkelig noget at sige hinanden, eller er det bare = pop og=20 performance?

=BBDet er der sikkert nogle, som vil sige,=AB svarer Gert Balling. = =BBMen for os=20 har der v=E6ret nogle pointer i at skabe det m=F8de. Blandt andet er det = interessant=20 at s=E6tte kunsten i spil, fordi kunstnerne er knap s=E5 bundne. De kan = reflektere=20 over videnskaben og se nogle muligheder for at implementere teknologi = p=E5 andre=20 m=E5der. Det kan give forskeren et andet perspektiv p=E5 det, han = arbejder med, og=20 som han m=E5ske t=E6nker ret sn=E6vert p=E5 i forbindelse med = anvendelse.=AB

Heller ikke Fran=E7ois Grey kan se det poppede.

=BBSelvf=F8lgelig er der noget show i det. Videnskabscafeen er ikke = helt som=20 1800-tallets saloner, hvor de, der deltog, alle var p=E5 samme faglige = niveau. Her=20 er der en scene, en optr=E6den af nogle eksperter og et fokus p=E5 at = populariserer=20 nogle emner, men det er ikke bare en forestilling. Alle involverede, = inklusive=20 de optr=E6dende, f=E5r noget ud af det.=AB

Grey, som ikke alene var med til at l=F8be initiativet i gang, men = ogs=E5=20 j=E6vnligt er set h=E6nge i baren ved arrangementerne i Kafkafeen i det = indre=20 K=F8benhavn, forts=E6tter: =BBSom forsker f=E5r man sin horisont gjort = bredere. Jeg har=20 set, hvordan forskellige eksperter fik et chok over publikums = sp=F8rgsm=E5l, som de=20 var uvant med i dagligdagen. De oplevede, at deres svar ikke var = overbevisende,=20 n=E5r de befinder sig uden for de s=E6dvanlige cirkler, hvor en hel = masse er=20 indforst=E5et og accepteret. Det gav nogle af dem anledning til at = overveje, om de=20 rent faktisk troede p=E5 deres egne argumenter omkring deres = arbejdsomr=E5de og dets=20 betydning for folks liv.=AB

Fran=E7ois Grey har ogs=E5 m=E6rket udvekslingen med kunsten p=E5 sin = krop. Ved=20 Videnskabscafeens debut i maj 2001 sad han i ekspertpanelet, hvor hans=20 modspiller var Kirsten Dehlholm, der til daglig leder Hotel Proforma og = er kendt=20 som en af dansk teaters eksperimenterende kr=E6fter. Dehlholm havde = netop haft=20 premiere p=E5 sin multimedieperformance Site Seeing Zoom. Et = element i=20 forestillingen, som foregik p=E5 en serie storsk=E6rme, var = molekylestrukturer fra=20 Greys nanoverden, og Dehlholm fascineredes og funderede over selve disse = strukturer - hvilke farver har de i grunden, og kan de siges at have et = k=F8n?=20

=BBVi m=F8dtes flere gange efter Videnskabscafeen. Kirsten var p=E5 = bes=F8g i=20 laboratoriet for at se molekyleforskningen i praksis, og senere endte vi = med at=20 g=E5 sammen om at lave et foredrag, som jeg har holdt for forskere = b=E5de i Danmark=20 og USA. Billeder fra Site Seeing Zoom blev brugt som en slags = allegoriske=20 eksempler p=E5 nanovidenskab og teknologi, og det fungerede faktisk = virkelig=20 godt.=AB

F=D8R involveringen i Videnskabscafeen gik Grey som s=E5 mange andre = med C.P.=20 Snow i baghovedet. Den engelske fysiker og forfatter introducerede i = 1940'erne=20 ideen om de to kulturer - den naturvidenskabelige og den humanistiske - = som ikke=20 l=E6ngere er i stand til at tale sammen. De er blevet opponenter. =

=BBDet ligger meget dybt, s=E5 det overraskede mig meget, at der i = realiteten=20 ikke var tale om en konfrontation. N=E5r man m=F8dtes til = arrangementerne forholdt=20 virkeligheden sig n=E6sten omvendt til forventningerne. Kunstnerne og=20 kulturfolkene var alt andet end teknologiangste. De var derimod meget=20 interesserede i teknologierne, og de var villige til at komme med = visioner, som=20 gik l=E6ngere end forskernes.=AB

Som den aften, hvor materialeforskeren Torben Lenau m=F8dte den unge=20 t=F8jdesigner Alex Soza. Mens forskeren var s=E5dan lidt forbeholden = overfor, hvad=20 teknologien kunne f=F8re til, sprang designeren ud med ideer om n=E6sten = v=E6gtl=F8st=20 t=F8j skabt af materialer produceret af specialiserede nanomaskiner. = Publikum greb=20 begejstringen og foreslog, at forskerne begyndte at udstille deres = forskning for=20 at blandt andre designere kunne lade sig inspirere.

En lignende situation udspillede sig, dengang biolog og = videnskabsteoretiker=20 Claus Emmeche m=F8dte teaterinstrukt=F8ren Gritt Uldall-Jessen for at = tale om den=20 teknovidenskabelige krop. Emmeche talte meget om = =BBur=F8rlighedszoner=AB. Kropslige=20 og genetiske forandringer, som man b=F8r holde sig fra for ikke at = overskride=20 grundl=E6ggende menneskelige gr=E6nser. Uldall-Jessen, der arbejder med = Live Art,=20 hvor kroppen - og det man kan g=F8re ved den - er i centrum, meldte ud, = at hun=20 skam ikke var bange for overskridelse af traditionelle gr=E6nser. Hun = forestillede=20 sig snarere, at fremtidens teknologiske muligheder var =E5bningen til = virkelig at=20 lave kropskunst og g=F8re kroppen til udtryksmiddel og udsagn.

=BBDet mest pr=E6gnante eksempel var nok for et par =E5r siden, da = debatten ogs=E5=20 handlede om kloning,=AB husker Gert Balling. =BBVi havde indbudt en = forsker fra=20 Landboh=F8jskolen og en filosof fra K=F8benhavns Universitet, og ret = hurtigt, viste=20 det sig, at filosoffen med speciale i etik havde langt f=E6rre = reservationer over=20 for brug af teknologien end forskeren. Det forvirrede mange, og til = sidst var=20 der faktisk en blandt publikum, som rejste sig op og sagde: 'Husk lige = det er=20 dig, der er filosoffen'.=AB

Netop publikum har v=E6ret =F8je=E5bner for Emmanuelle Schuler. = =BBJeg har boet i=20 Frankrig, Canada, USA og Danmark, og af de befolkninger, jeg kender til, = er=20 danskerne klart dem, der interesserer sig mest for beslutninger, som har = indflydelse p=E5 det samfund, de lever i. De er nysgerrige, de vil gerne = s=F8ge=20 viden og er ikke bange for at udfordre ideer, som g=E5r imod deres = overbevisning.=20 Og de ved, at de selv kan g=F8re en forskel.=AB