Jyllands-Posten indleder på tirsdag en kronikserie i samarbejde med Experimentarium og Det Etiske Råd. Her vil fremtrædende eksperter hver fjortende dag resten af året stille skarpt på forholdet mellem menneskets krop og teknologien - i dag og i den nærmeste fremtid. Baggrunden er Experimentariums udstilling Future Body, som åbner den 14. april i København, og målet er at nuancere den offentlige debat på et område, som i dag er vigtigere end nogensinde. Dagen efter hver kroniks offentliggørelse vil De kunne diskutere med forfatteren på nettet i to timer fra klokken 12 på adressen: futurebody.experimentarium.dk

Forhistorie:

Den 6. oktober 1998 mødtes en flok forskere og eksperter på Middelgrundsfortet i Øresund - en broget flok der spændte fra psykologer til robotudviklere. Vi var inviteret af Experimentarium og skulle diskutere, hvordan man i en udstillingssammenhæng bedst kunne belyse samspillet mellem menneskets krop og den teknik, der omgiver os nu og i den nærmeste fremtid.

Udover de skemalagte møder til udvekslinger af oplysninger og gode ideer, blev der i løbet af dagen også tid til en del uformelle samtaler på tværs af fakulteterne. Under disse samtaler var der ét emne, der gentagne gange dukkede op - at det var svært at trænge igennem de ofte meget tendentiøse populærvidenskabelige udlægninger af feltet krop og teknologi og ikke mindst de meget fantasifulde fremtidsscenarier. Vi besluttede os derfor til at samle et hold af kompetente forskere og eksperter for at forsøge at skære igennem fantasterierne og skabe en folkelig debat på et nuanceret grundlag.

Projektet, som er knyttet til Experimentariums udstilling Future Body, består af to sammenhængende dele.

For det første en samling frit tilgængelige videnskabelige artikler på internettet. Denne samling har vi kaldt for "Den virtuelle debatbog", virtuel, fordi den ligger på nettet, og debatbog, fordi den er formidlet til interesserede uden særlige forkundskaber, men med respekt for indholdets seriøsitet.

For det andet består projektet af denne kronikserie, hvor De hver 14. dag gennem resten af 2000, bortset fra en sommerferie, vil kunne læse et nyt indlæg i debatten. For at gøre dette til en levende debat får De, dagen efter kronikkerne har været i avisen, muligheden for at diskutere med eller at stille spørgsmål til de enkelte kronikører på internettet.

Idealerne om formidling på eksperternes egne præmisser har haft betydning for projektets form, idet hver enkelt egenhændigt har valgt sit perspektiv ud fra et overordnet emne.

Så bortset fra at de enkelte eksperter er blevet spurgt, om de ville være med på projektet, så er de valgte perspektiver ikke dikterede fra centralt hold, og der er ikke nogen skjult dagsorden om at dele forskergruppen op i de gængse modsætningspar med naturvidenskabelige teknologifanatikere på den ene side og humanistiske teknofobikere på den anden side.

Fremtiden og etikken:

Fremtiden skal man ikke spøge med - og da det klonede får Dolly kom til verden, blev det sværere at kende forskel på naturligt og kunstigt.

Man kan sige, at det teknologiske og det biologiske i det hele taget syntes at smelte sammen f.eks. i ord som bioteknologi, genteknologi, genetisk kode, kunstig intelligens etc.

Derfor er genetik og kloning heller ikke bare et spørgsmål om teknologiske landvindinger, men i lige så høj grad et spørgsmål om at definere hvad der er naturligt, og hvad der er kunstigt - hvor kroppen begynder, og hvor den slutter. I den etiske debat er forskellen på godt og slet ofte knyttet til begreberne naturligt og kunstigt.

Men når grænsen mellem naturligt og kunstigt bliver diffus, bliver det svært at skelne mellem godt og slet. Udadtil er det den tekniske udvikling i form af genterapi og kloning, der sætter dagsordnen i debatten, men indadtil handler det i lige så høj grad om nye orienteringspunkter at hægte den menneskelige eksistens op på.

Etikken bør derfor have en fremtrædende placering i en offentlig debat om den teknologiske udvikling og vi er derfor meget glade for, at Det Etiske Råd har bakket projektet op på alle måder, for det har, om nogen, arbejdet på at sætte etik og teknologi på dagsordnen.

Opklaring eller afklaring?

De ovenstående spørgsmål kan man ikke besvare fyldestgørende, men man kan forsøge at belyse problemstillinger i forholdet mellem krop og teknologi under forskellige perspektiver. Derfor er de 17 forskere og eksperter blevet bedt om, indenfor en overordnet ramme dels at give et personligt bud på et øjebliksbillede af deres arbejdsfelt udfra et selvvalgt perspektiv, dels at give et bud på udviklingen i den nærmeste fremtid og dels at forholde sig til de etiske og moralske dilemmaer, som knytter sig til de synlige udviklingstendenser.

Det forkromede overblik får De i form af en kalender, der i oversigtsform sætter navne, emner og datoer på de enkelte kronikker og chats. Vi håber på denne måde at udfordre læserne til at deltage i debatten!

Kalender:

Teknik og sygdom:

28/3: Søren Holm, professor, læge, Ph.D.:

Kronik over kunstige organer. En række sygdomme skyldes organsvigt og kan behandles med organtransplantation. På grund af organmangel dør mange i ventetiden på et organ - så hvorfor laver vi ikke et kunstigt?

29/3: Chat 12.00 - 14.00

11/4: Karen Brøndum Nielsen, overlæge:

Kronik over gentestning. Hvad tester man for, hvilke fordele og ulemper er der ved metoden og hvilke etiske problemstillinger, står vi overfor?

12/4: Chat 10.00 - 12.00 (bemærk tidspunkt!)

25/4: Poul Hyttel, professor, dr.med.vet.:

Kronik over kloning. Vi kan skabe næste generation uden kønnet forplantning og vi kan oven i købet gensplejse cellen, før der laves et foster af den. Hvad sker der når vi forlader den kønnede forplantning?

26/4: Chat 12.00 - 14.00

Menneske eller maskine?

9/5: Claus Emmeche, lektor, leder af Center for naturfilosofi og videnskabsteori:

Kronik over cyberkroppen. Cyberkroppen er ved at blive skabt af videnskab og teknologi, derfor må vi opbygge en filosofisk forståelse af kroppens biologi, kultur og tekno-interfaces.

10/5: Chat 12.00 - 14.00

23/5: Henrik Hautop Lund, forskningsadjunkt, leder af "the robot lab":

Kronik over robotter. Hvad er Kropslig Kunstig Intelligens, og hvad skal vi bruge den til? Ville robotter i undervisningen være et pædagogisk fremskridt?

24/5: Chat 12.00 - 14.00

6/6: Gert Balling, ekstern lektor:

Kronik over menneskets tekniske selvforståelse i et kulturelt perspektiv. Når vi systematiserer verden omkring os sætter vi også mennesket i system, men husker vi på at dette system kun er et perspektiv og ikke en sandhed?

7/6: Chat 12.00 - 14.00

Sommerferie

1/8: Benny Lautrup, lektor og Lars Kai Hansen, lektor, Ph.D.:

Kronik over computeren i hjernen. Hjerner og computere har mange lighedspunkter. Basale fysiske principper medfører, at man skal anvende mange individuelle computere for at simulere en hjerne. Måske kan hjernen bedst sammenlignes med et netværk af computere?

2/8: Chat 12.00 - 14.00

15/8: Lars Kai Hansen, lektor, Ph.D. og Benny Lautrup, lektor:

Kronik over hjernen i computeren. Den arbejdende hjerne kan "scannes" og repræsenteres i en computer. I løbet af halvfemserne er disse teknikker blevet forfinet og udbredt - vi står foran en revolution i hjerneforskningen?

16/8: Chat 12.00 - 14.00

Teknikken og den forbedrede krop

29/8: Benedikte Thuesen, speciallæge:

Kronik over kosmetisk kirurgi. Kosmetisk kirurgi er et redskab til at ændre den enkeltes naturlige udseende. Hvad kan man ændre og hvilke etiske overvejelser afføder det?

30/8: Chat 12.00 - 14.00

12/9: Claus Møldrup, Ph.D. stipendiat:

Kronik over medicinsk behandling af raske. I sportens verden doper man sig, men også hverdagsmennesket vil i fremtiden optimere sin verden og livskvalitet gennem lægemidler - på vej mod en medicinsk normalitet.

13/9: Chat 12.00 - 14.00

Kroppen i cyberspace

26/9: Michael May, senior psykolog, Ph.D.:

Kronik over kroppen som grænseflade. Kroppen spiller sammen med omverdnen gennem tekniske objekter, der udvidder kroppens evner. Hvad sker der når udvidelsen f.eks. bliver en elektronisk baseret virtuel virkelighed?

27/9: Chat 12.00 - 14.00

Hvad er naturligt?

10/10: Kasper Lippert-Rasmussen, lektor vikar:

Kronik over fremskridt, etik og argumentation. Er naturlighedsargumentet og glidebaneargumentet relevante i forbindelse med en etisk vurdering af anvendelsen af nye teknologier?

11/10: Chat 12.00 - 14.00

24/10: Jacob Dahl Rendtorff, adjunkt, Ph.D.:

Kronik over bioetik. I artiklen diskuteres bioetikkens grundlag på baggrund af et europæisk forskningsprojekt 1995-1998, der førte til vedtagelsen af den såkaldte "Barcelona-erklæring" for regulering af bioetik og bioret i Europa.

25/10: Chat 12.00 - 14.00

7/1: Nina Lykke, professor, dr. phil. & Mette Bryld, lektor:

Kronik over begrebet naturlighed. I forhold til debatten om kunstig befrugtning er "det naturlige" blevet brugt som et centralt politisk argument for forbud, men hvad vil det i dag sige at noget er naturligt?

8/11: Chat 12.00 - 14.00

Forventninger til forskningen og fremtiden

21/11: Francois Grey, vicedirektør for MIC:

Kronik over nanoteknologi. Hvad er konsekvenserne af de forventninger, der skabes for både forsker og samfund, når et område som nanoteknologi bliver omtalt for optimistisk?

22/11: Chat 12.00 - 14.00

5/12: Anders Sandberg, ekstern lektor:

Kronik over transhumanisme. Transhumanisterne går ind for at løse mennesket fra de begrænsninger, de er underlagt. Teknologien er redskabet, og spørgsmålet er, om menneskeheden vil blive løftet ud over sin menneskelighed.

6/12: Chat 12.00 - 14.00

19/12: Gert Balling, ekstern lektor:

Afslutning:

Chat med forskerne og læs "den virtuelle debatbog" på:

futurebody.experimentarium.dk

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Artikler o.l. er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse.