WeekendAvisen p=E5 = nettet

HANNOVER - Lige bag ved = kulstofmolekylet og=20 hjernesnitmodellen og til h=F8jre for u-b=E5den fra = science=20 fiction-filmen Innerspace ligger hjernepavillonen. Her = har den=20 hollandske kunstner Joep van Lieshout iscenesat=20 menneskehjernen fra en videnskabelig synsvinkel. P=E5 = ydersiden=20 af pavillonen er der plancher og frit h=E6ngende = hjelm-biografer=20 med videnskabelige forklaringer p=E5 nerveceller, = netv=E6rker og=20 hjernens dynamiske tilpasningsevne. Indersiden er = forbeholdt=20 fantasier og drifter. Ikke at det g=F8r hulen mere = lidenskabelig=20 end videnskabelig, for selv sex kan fremstilles = overraskende=20 neutralt i geometriske oversk=E5rne figurer i stil med = en=20 teknisk brugsanvisning. Det drejer sig om = hardcore-science p=E5=20 denne afsporede experimentarium-udstilling, hvor = videnskab=20 iscenes=E6ttes gennem kunst og science fiction. Stedet = er=20 Sprengel Museum i Hannover. Udstillingen hedder = science +=20 fiction.

En us=E6dvanlig udstilling, der er blevet til p=E5 = en=20 us=E6dvanlig m=E5de. Bag den st=E5r ikke museet, men = den store=20 VolkswagenStiftung, der til daglig finansierer = videnskabelig=20 forskning. Den fylder 40 =E5r og fejrer det med, i = samarbejde=20 med museet, at invitere kunstnere og videnskabsfolk = til at g=E5=20 i dialog og arbejde med temaer, der vedkommer os alle: = global=20 kultur i forhold til konstruktionen af egen identitet = over for=20 det fremmede; fysik, kemi og biologi med = enkeltmolekyler=20 (nanoteknologi); hjerneforskning samt videnskab og=20 offentlighed med fokus p=E5 popul=E6re myter og = fremtid.

De brede temaer munder ud i en r=E6kke st=F8rre = v=E6rker baseret=20 p=E5 workshops, hvor videnskabsfolk og kunstnere har=20 konfronteret hinanden med deres viden. Kunstnerne har=20 udarbejdet et kunstnerisk statement, der ikke bare = tematisk=20 forholder sig til emnet, men ogs=E5 til = foruds=E6tninger,=20 videnskabelige fakta og metodiske tilgange. Kunsten = vil=20 perspektivere videnskaben p=E5 en ny m=E5de. I et = sp=E6ndingsfelt=20 mellem videnskabsformidling og kunstneriske/kulturelle = refleksioner over denne formidling.

Som i introduktionsv=E6rket M+Ms =BBGod Morgen, Dr. = Mad=AB, en=20 videoinstallation hvor tilskueren mellem to=20 projicerings-tunneler stifter bekendtskab med den gale = videnskabsmand i dialog med sin skabning. = Installationen=20 tematiserer forholdet mellem videnskab og offentlighed = og=20 s=E6tter fokus p=E5 ambivalensen mellem videnskaben = som befrier og=20 undertrykker eller m=E5ske endog videnskaben som = redskab til=20 befrielse og undertrykkelse. Videnskabsmanden l=E6gger = her ryg=20 til en af de ber=F8mteste af alle myter. Myten om ad = kunstig vej=20 at frembringe et levende v=E6sen =96 der ofte har det = med at=20 stille ham til regnskab p=E5 et senere tidspunkt.

Skabningen er et produkt af hans forskning, men er = ogs=E5 en=20 eksternaliseret samvittighed. Videnskabsmanden lever = af at=20 forklare, blotl=E6gge og genskrive naturen i et = videnskabeligt=20 sprog, der omformer naturen til en ressource, vi kan = bruge til=20 at udfylde vores dr=F8mme og visioner for = menneskeheden.=20 Problemet er blot, som science fiction-klicheen = foreskriver,=20 at videnskabsmanden har mistet m=E5let af syne og = blindt s=F8ger=20 de vises sten. Her tr=E6der skabningen i karakter, = f=E5r ham til=20 at indse, at han har glemt sine samfundsm=E6ssige og = etiske=20 forpligtelser og har gjort videnskaben til et m=E5l i = sig selv.=20 Skabningen maner til agtp=E5givenhed. En selvberoende = videnskab=20 rummer ikke et potentiale for menneskelig = frig=F8relse. En=20 pointe som synes at v=E6kke genklang i resten af=20 udstillingen.

Vi betragter den etnologiske videnskab, som med=20 udgangspunkt i den europ=E6iske kultur har beskrevet = og formet=20 et komplekst s=E6t af fort=E6llinger om verden uden = for vores egen=20 kulturkreds. Under betegnelsen objektiv akademisk = viden. Det=20 fremmede er blevet udlagt som det irrationelle, det = eksotiske=20 og det underlegne i mods=E6tning til Vesten. Det tager = Christoph=20 Keller fat p=E5 i v=E6rket =BBEkspeditionsbus=AB, der = hovedsagelig=20 best=E5r af et =E6ldre folkevognsrugbr=F8d, som vi = hermed l=E6rer, er=20 et typisk tysk etnolog-k=F8ret=F8j! Man kan s=E6tte = sig ind i bilen=20 og se Kellers sammenklip af etnografiske film om = shamanisme=20 projiceret op p=E5 forruden og opleve det s=E6rlige = magtforhold=20 som udspilles i konstruktionen af =BBden anden=AB. =

I dette perspektiv har tusindvis af = ekspeditionsbusser=20 gennem tiden defineret vesterl=E6ndingen i = mods=E6tning til en=20 =BBandethed=AB, hvilket ofte er mundet ud i en = beskrivelse af det=20 stillest=E5ende over for det dynamiske og = fremadrettede. Kellers=20 bus iscenes=E6tter ikke bare konstruktionen af det = fremmede, men=20 i lige s=E5 h=F8j grad konstruktionen af vores egen = identitet og=20 kultur gennem det fremmede. Ved siden af bussen kan = publikum i=20 en r=E6kke videoborde selv grave videre i = videnskabelige=20 etnologiske film og overveje, om f=E6nomenet har = =E6ndret sig i=20 takt med globaliseringen =96 oder was.

TUREN g=E5r videre fra menneske til molekyle. I = Christa=20 Sommers og Laurent Mignonneaus v=E6rk =BBNano-Scape=AB = refereres til=20 en skala, hvor tingene ikke mere kan iagttages med det = blotte=20 =F8je eller med almindelige mikroskoper. V=E6rket = tager=20 nano-verdenens umiddelbare usynlighed alvorligt og = lader os=20 kun f=E5 tilgang til strukturen gennem teknisk = mediering.=20 Nanoteknologien f=E5r sit gennembrud i 80=92erne med = =BBScanning=20 Tunneling Microscope=AB, som registrerer elektriske = sp=E6ndinger=20 mellem en skarp metalspids og en given overflade. = N=E5r spidsen=20 st=E5r lige over et atom er sp=E6ndingen st=F8rst og = aff=F8der en=20 elektrisk sp=E6nding, som g=F8r, at enkelte atomer i = en flade kan=20 kortl=E6gges ved at bev=E6ge spidsen hen over = materialet.=20 Mikroskopet gemte p=E5 en overraskelse =96 det kunne = ogs=E5 flytte=20 rundt p=E5 atomerne p=E5 en kontrolleret m=E5de.

Kortl=E6gning og skabelse af nye strukturer = s=E6ttes i spil i=20 =BBNano-Scape=AB, hvor pointen er, at vi skal f=F8le = den usynlige=20 verden helt bogstaveligt. Med en lille metalting i = h=E5nden=20 n=E6rmer vi os usynlige skulpturer, som vi kun = m=E6rker gennem=20 force-feedback skabt af et magnetfelt. Man b=E5de = sanser og=20 bygger modellen, som =E6ndres, n=E5r man = =BBber=F8rer=AB den. Som=20 flyttede man atomer. Et fint eksempel p=E5 kunstens = innovative=20 styrke og et konkret bud p=E5 et nano-interface.

Der er en ironi i, at nanoteknologien i dette og = flere=20 andre v=E6rker udstilles som kunst og science fiction. = Det er=20 nemlig pr=E6cis d=E9t dom=E6ne man tidligere har = forvist=20 nanoteknologien til med henvisning til urealistiske = visioner i=20 forskningen. Nu er nanoteknologien imidlertid =96 = aff=F8dt af=20 massive investeringer og interesse fra de store=20 forskningsinstitutioner =96 for alvor begyndt at f=E5 = fodf=E6ste i=20 et tv=E6rg=E5ende samarbejde mellem fysik, kemi og = biologi.=20 Fiktion er blevet til videnskab.

Alligevel fornemmer man, at science = fiction-fantasierne og=20 kunsten stadig har en rolle i forhold til at udfolde = det fulde=20 samfundsm=E6ssige potentiale. =C9t er at skabe den = teknologiske=20 knowhow, noget andet er, hvad den skal bruges til. = Kunst og=20 science fiction har friheden til at t=E6nke = anderledes, relatere=20 teknologien til omgivelser af forskellig art og = reflektere=20 over sin rolle i forhold til kulturelle og sociale=20 kontekster.

UDEN OM de store v=E6rker er rammeinstallationens = brogede=20 samling. Yoda fra Star Wars i fuld figur, en buste af = den=20 gr=E6ske filosof og tidlige =BBatom-teoretiker=AB = Demokrit, en=20 svensk armprotese fra 30-=E5rskrigen, en lysglobus med = str=F8mpile=20 for alverdens flygtninge, dokumentation af politivold, = selvmordsbombere, tegninger af D=FCrer og luftpuder = med=20 hovedtelefoner, hvori der berettes om forskningen.=20 Udstillingsmontrer med udtr=E6ksplader og skuffer med=20 illustrationer, forklarende tekster, stillfotos fra = science=20 fiction-film og sm=E5 ting i =E6sker i stil med = naturhistoriske=20 museer.

Vi er i et moderne Wunderkammer, et sted, hvor man=20 forundres over mangfoldigheden. Og en id=E9 man har = hentet fra=20 filosoffen og matematikeren Gottfried Wilhelm Leibniz, = som i=20 slutningen af 1600-tallet arbejdede med ideen om et = udstille=20 videnskab, kunst, samfundsm=E6ssige fremskridt og = underholdning=20 p=E5 en og samme gang. Frem til Oplysningstiden = eksisterede der=20 nemlig ingen klar skelnen mellem kunst og videnskab, = der=20 betragtedes som komplementerende st=F8rrelser. Det = giver i=20 Renaissancen rum for himmelstormere som den = tv=E6rvidenskabelige=20 Leonardo Da Vinci, og kommer institutionelt til = udtryk, som=20 n=E5r man helt op i 1800-tallet v=E6lger medlemmer til = det=20 britiske videnskabsakademi p=E5 baggrund af = litter=E6re=20 kvaliteter.

Siden har vi v=E6nnet os til, at kunst og videnskab = ikke=20 tilh=F8rer samme sf=E6re. Men udstillingen synes at = sige, at det=20 ikke beh=F8ver v=E6re s=E5dan l=E6ngere. Den synes at = fejre, at=20 videnskabsmanden igen er begyndt at l=E6ne sig op ad = kunstnerens=20 kreative og intuitive tilgang, mens kunstnere i stadig = st=F8rre=20 grad benytter sig af videnskabelige metoder og = redskaber. Og=20 ikke nok med det. Science fiction-universet er ogs=E5 = blevet=20 lukket med ind i varmen, ikke bare som kreativ = id=E9udvikler for=20 teknovidenskabelige produkter, men ogs=E5 som = laboratorium for=20 kulturel identitetss=F8gning i fremtidsscenarier = sp=E6ndt ud=20 mellem teknovidenskab og samfundsm=E6ssige strukturer. = P=E5 den=20 m=E5de er det klassiske Wunderkammer i den moderne = version ikke=20 bare brugbart og meningsfyldt, men med sit anstr=F8g = af=20 underholdning og l=E6ring ligefrem oppe i tiden og = derfor=20 publikumsvenligt. Helt i tr=E5d med interessen for=20 =BBinfotainment=AB.

Man kan sp=F8rge sig selv om det virkelig er = rigtigt, at=20 kunsten og videnskaben har flyttet sig s=E5 meget = n=E6rmere=20 hinanden, at det g=F8r den store forskel. Om for = eksempel=20 midlerne fra VolkswagenStiftung nu i h=F8jere grad vil = tilflyde=20 forskningsprojekter, der vil implementere kunstneriske = elementer. Ikke bare som visualiseringer i = formidlings=F8jemed,=20 men som en del af deres metodiske tilgang. Det m=E5 = tiden vise.=20

I hvert fald har det if=F8lge Mikael Quasthoff fra = museets=20 presseafdeling v=E6ret udfordrende at f=E5 = videnskabsfolk og=20 kunstnere til at tale samme sprog. Ligesom det ikke = har v=E6ret=20 let at forene de forskellige interesser fonden og = museet har=20 haft med en udstilling som denne. Det har ikke v=E6ret = en =E5ben=20 konfrontation, men et forl=F8b af meget intensive = samtaler=20 forklarer Quasthoff diplomatisk. Det skyldes dels = forskellen=20 mellem videnskabsfolk og kunstnere, men ogs=E5 den = banale=20 pointe, at fonden gerne vil bruge udstillingen til at=20 promovere sit fokusomr=E5de. Nemlig ved at g=F8re = offentligheden=20 opm=E6rksom p=E5 forskningen. Alts=E5 en mere = didaktisk tilgang end=20 museet =F8nsker. Videnskabsfolkene og fonden vil gerne = drive=20 videnskab og fort=E6lle om videnskab, siger Quasthoff, = og derfor=20 har museet m=E5ttet insistere p=E5, at det skulle = v=E6re en=20 kunstudstilling og ikke en p=E6dagogisk udstilling. I = et museum=20 skal man have det sjovt, som han siger.

Science + fiction er dog ikke s=E5 sjov at man = agter at f=F8lge=20 den op =96 heller ikke selv om man g=F8r et stort = nummer ud af at=20 p=E5pege den frodige udveksling mellem kunst og = videnskab.=20 Snarere fremh=E6ver Quasthoff, at udstillingen = tilh=F8rer gruppen=20 af udstillinger som afholdes med j=E6vne mellemrum for = en=20 bredere m=E5lgruppe. Efter science + fiction er det = forbi for=20 denne gang =96 Dann wird wieder knallharte Kunst = gemacht.

Science + Fiction, Sprengel Museum Hannover. = Indtil 9.=20 marts 2003.

Gert Balling er Ph.D.-studerende ved = IT-H=F8jskolens afdeling=20 for digital =E6stetik og kommunikation.